lørdag, august 26, 2006

Rain again. . . .



1 kommentar:

:::STOVIN::: sagde ...

Vejr-masochister

En bizar nedbrudskult har kapret sensommeren og samtalen. Hvorfor er det blevet utilladeligt at klage over regn?

EFTERHÅNDEN ER VI jo meget få tilbage, der klynker over vejret. I hvert fald offentligt. Jeg skal ikke udelukke, at små enklaver rundt omkring stadig holder den mutte fane højt, og i små, skjulte enheder beklager sig over regn og uforudsigelighed på en bund af brok og garneret med lidt utilfredshed.
ISÆR SOMMEREN må man ikke forbande. Så får man straks at vide, at sådan SKAL det være. En rigtig dansk sommer skifter hver anden time, og det er et fundamentalistisk krav. Bortset fra i sommer, hvor det har været solskin en måned i træk. Hele juli var fantastisk, og der var kun én ikke-fantastisk ting ved den. Og nej, det var ikke ‘for varmt’. Jeg er ikke Inuit. Jeg kan sagtens tåle 30 grader i skyggen, og hvis man ikke kan det, skulle man måske lade være med at rende og slide på ozonlaget. Den eneste ‘ikke-fantastiske’ ting ved årets sommer var faktisk … to ting. For det første gør for meget varme danskerne kulrede. Jeg gider ikke at støde ind i stort set nøgne mennesker i alle butikker. Hvis man ikke kan tåle varmen i et nogenlunde anstændigt antræk, skal man blive hjemme i sit bad og ikke rende halvnøgne omkring i den virkelighed, vi andre skal bruge.
For det andet gør for meget varme også danskerne mentalt kulrede. Især de gamle. De har jo en idé om, at de har haft det meget hårdere end alle os andre. Det er nok meget rigtigt, når det handler om rigdom og livsvilkår, men når det handler om vejr, nægter jeg simpelthen at bøje mig for ældre generationer. Der var jo ikke istid i 30’erne, så jeg ved ikke, hvorfor de har fået den utrolige ‘vend den anden kind til’-holdning til det danske klima.

JEG VED GODT, at vejret var utroligt smukt i juli i år, og at vi satte rekord med antal solskinstimer for måneden. Men her i august har vi sat regnrekord! Og nævner man det for en person over 45 år, får man en lektion om, hvor heldige vi har været i juli. Det gør ikke mine bukser tørre, Gartner-John! Det er da noget af det mest irriterende for en forkælet, friværdiramt dansker at skulle høre på! Man er ved at drukne i regn. Dråberne har samlet sig om ens hoved i en kvælende sky og venter kun på, at man skal opgive livsgnisten, og man kæmper imod alt, hvad man kan, indtil man møder en af den ældre generation, der udbryder, at ‘vejret var da HELT utroligt i juli’. Som om det var et argument. Kan man sige det til trafikofre? At færdslen var uforstyrret i måneden før? MAN KAN IKKE nævne sin utilfredshed med, at netop dén dag, man har valgt til sin vigtige havefest, bliver regnramt, før en meteorolog-Gandhi begynder at snakke om, hvor godt vejret først på året har været. Som om det var relevant. Hvorfor dette selvpineri? Hvorfor kan vi danskere ikke kræve godt vejr i større doser? Måske ville vi bare løbe tør for ting at brokke os over.