En bizar nedbrudskult har kapret sensommeren og samtalen. Hvorfor er det blevet utilladeligt at klage over regn?
EFTERHÅNDEN ER VI jo meget få tilbage, der klynker over vejret. I hvert fald offentligt. Jeg skal ikke udelukke, at små enklaver rundt omkring stadig holder den mutte fane højt, og i små, skjulte enheder beklager sig over regn og uforudsigelighed på en bund af brok og garneret med lidt utilfredshed. ISÆR SOMMEREN må man ikke forbande. Så får man straks at vide, at sådan SKAL det være. En rigtig dansk sommer skifter hver anden time, og det er et fundamentalistisk krav. Bortset fra i sommer, hvor det har været solskin en måned i træk. Hele juli var fantastisk, og der var kun én ikke-fantastisk ting ved den. Og nej, det var ikke ‘for varmt’. Jeg er ikke Inuit. Jeg kan sagtens tåle 30 grader i skyggen, og hvis man ikke kan det, skulle man måske lade være med at rende og slide på ozonlaget. Den eneste ‘ikke-fantastiske’ ting ved årets sommer var faktisk … to ting. For det første gør for meget varme danskerne kulrede. Jeg gider ikke at støde ind i stort set nøgne mennesker i alle butikker. Hvis man ikke kan tåle varmen i et nogenlunde anstændigt antræk, skal man blive hjemme i sit bad og ikke rende halvnøgne omkring i den virkelighed, vi andre skal bruge. For det andet gør for meget varme også danskerne mentalt kulrede. Især de gamle. De har jo en idé om, at de har haft det meget hårdere end alle os andre. Det er nok meget rigtigt, når det handler om rigdom og livsvilkår, men når det handler om vejr, nægter jeg simpelthen at bøje mig for ældre generationer. Der var jo ikke istid i 30’erne, så jeg ved ikke, hvorfor de har fået den utrolige ‘vend den anden kind til’-holdning til det danske klima.
JEG VED GODT, at vejret var utroligt smukt i juli i år, og at vi satte rekord med antal solskinstimer for måneden. Men her i august har vi sat regnrekord! Og nævner man det for en person over 45 år, får man en lektion om, hvor heldige vi har været i juli. Det gør ikke mine bukser tørre, Gartner-John! Det er da noget af det mest irriterende for en forkælet, friværdiramt dansker at skulle høre på! Man er ved at drukne i regn. Dråberne har samlet sig om ens hoved i en kvælende sky og venter kun på, at man skal opgive livsgnisten, og man kæmper imod alt, hvad man kan, indtil man møder en af den ældre generation, der udbryder, at ‘vejret var da HELT utroligt i juli’. Som om det var et argument. Kan man sige det til trafikofre? At færdslen var uforstyrret i måneden før? MAN KAN IKKE nævne sin utilfredshed med, at netop dén dag, man har valgt til sin vigtige havefest, bliver regnramt, før en meteorolog-Gandhi begynder at snakke om, hvor godt vejret først på året har været. Som om det var relevant. Hvorfor dette selvpineri? Hvorfor kan vi danskere ikke kræve godt vejr i større doser? Måske ville vi bare løbe tør for ting at brokke os over.
Du venter nok med rette på svaret af nogle simple spørgsmål;
Med hvilket formål er bloggen skrevet? Det er svært at besvare dette spørgsmål klart og overbevisende. Det ville være fuldstændig overflødigt, at gøre det ved slutningen af bloggen. Jeg syntes det er simplere at sige, hvad denne blog ikke giver sig ud for; Det er ikke en dagbog. Det er nærmest et forsøg på at beskrive et brudstykke af en hverdag.
Man kan jo gøre sig visse tanker om den tænkte læsers karakteristiske egenskaber - men man kan jo kun beundre den tålmodighed der er til stede, alene i det faktum at personen har kæmpet sig igennem ovenstående mindre interessante passager. Personen må også indse, at for at kunne forstå en side måtte man have læst de foregående omhyggeligt. Personen måtte være klar over at en logisk, filosofisk og livsklog blog, ikke er det man skulle finde her. Bloggen er ganske enkelt et øjeblik, en side af et liv, der er ved at bevæge sig fremad. Du kan finde den kedelig, interessant, søvndyssende eller spændende, men jeg har nået mit mål hvis disse sider giver dig et indblik i et tænkende, positivt og nysgerrigt menneskes billeder og ord beskrevet i øjeblikke og splitsekunder.
1 kommentar:
Vejr-masochister
En bizar nedbrudskult har kapret sensommeren og samtalen. Hvorfor er det blevet utilladeligt at klage over regn?
EFTERHÅNDEN ER VI jo meget få tilbage, der klynker over vejret. I hvert fald offentligt. Jeg skal ikke udelukke, at små enklaver rundt omkring stadig holder den mutte fane højt, og i små, skjulte enheder beklager sig over regn og uforudsigelighed på en bund af brok og garneret med lidt utilfredshed.
ISÆR SOMMEREN må man ikke forbande. Så får man straks at vide, at sådan SKAL det være. En rigtig dansk sommer skifter hver anden time, og det er et fundamentalistisk krav. Bortset fra i sommer, hvor det har været solskin en måned i træk. Hele juli var fantastisk, og der var kun én ikke-fantastisk ting ved den. Og nej, det var ikke ‘for varmt’. Jeg er ikke Inuit. Jeg kan sagtens tåle 30 grader i skyggen, og hvis man ikke kan det, skulle man måske lade være med at rende og slide på ozonlaget. Den eneste ‘ikke-fantastiske’ ting ved årets sommer var faktisk … to ting. For det første gør for meget varme danskerne kulrede. Jeg gider ikke at støde ind i stort set nøgne mennesker i alle butikker. Hvis man ikke kan tåle varmen i et nogenlunde anstændigt antræk, skal man blive hjemme i sit bad og ikke rende halvnøgne omkring i den virkelighed, vi andre skal bruge.
For det andet gør for meget varme også danskerne mentalt kulrede. Især de gamle. De har jo en idé om, at de har haft det meget hårdere end alle os andre. Det er nok meget rigtigt, når det handler om rigdom og livsvilkår, men når det handler om vejr, nægter jeg simpelthen at bøje mig for ældre generationer. Der var jo ikke istid i 30’erne, så jeg ved ikke, hvorfor de har fået den utrolige ‘vend den anden kind til’-holdning til det danske klima.
JEG VED GODT, at vejret var utroligt smukt i juli i år, og at vi satte rekord med antal solskinstimer for måneden. Men her i august har vi sat regnrekord! Og nævner man det for en person over 45 år, får man en lektion om, hvor heldige vi har været i juli. Det gør ikke mine bukser tørre, Gartner-John! Det er da noget af det mest irriterende for en forkælet, friværdiramt dansker at skulle høre på! Man er ved at drukne i regn. Dråberne har samlet sig om ens hoved i en kvælende sky og venter kun på, at man skal opgive livsgnisten, og man kæmper imod alt, hvad man kan, indtil man møder en af den ældre generation, der udbryder, at ‘vejret var da HELT utroligt i juli’. Som om det var et argument. Kan man sige det til trafikofre? At færdslen var uforstyrret i måneden før? MAN KAN IKKE nævne sin utilfredshed med, at netop dén dag, man har valgt til sin vigtige havefest, bliver regnramt, før en meteorolog-Gandhi begynder at snakke om, hvor godt vejret først på året har været. Som om det var relevant. Hvorfor dette selvpineri? Hvorfor kan vi danskere ikke kræve godt vejr i større doser? Måske ville vi bare løbe tør for ting at brokke os over.
Send en kommentar