lørdag, september 09, 2006

Kaffe, god avis, sol og ynglingscaféen

2 kommentarer:

:::STOVIN::: sagde ...

Voldene snor sig som et landligt bælte gennem byen og sætter sit særlige præg på Christianshavn. Her ligger Lille Mølle på Løvens Bastion, der fik sin første skikkelse i 1669, og udover den intakte KastelsMølle, er Lille mølle det eneste levn fra voldmøllernes tidsalder ud af de 16 vindmøller der engang tronede på Københavns volde. I dag står den uden sin hattetop og sine vinger -de blæste af i 1897. Møllerboligen blev først bygget oppe på volden i 1783, den skulle ligge fornemt med møllen stolt knejsende bagved, og blev bygget i overensstemmelse med de krav, man inden for møllerhvervet stillede til en passende bolig.
I 1832 blev Dampmøllen bygget i tilknytning til sin vindmølle, en 4 etagers fabriksbygning med dampmølleværk og høj skorsten, og blev forbundet af en mellembygning, indrettet til hestestald. Mange forskellige møllere, brygmestre, bagere, børn og andet godtfolk tog livtag med Lille Mølle - gennem godt 240 år. I 1909 skete den endelige afvikling af mølledriften på Lille Mølle, og det gamle møllekompleks stod tomt og ubrugt, i stærkt forfald efter mærkerne fra tidens tand. En ung ingeniør & opfinder købte Lille Mølle i 1916, og indrettede en bolig i den gamle møllekrop. Møllerboligen blev lejet ud, i en lang årrække til bla. kunstmaler & professor Oscar Mathiessen. Dampmøllen vedblev at være fabrik indtil 1927, og derefter blev også Dampmøllen indrettet til liebhaverbolig, og lejet ud. Det siges at familien var eminente til at nyde livet og til at feste. De modtog Carlsbergs æresdiplom for deres store "indsats" på området. Lille Mølle blev testamenteret til Nationalmuseet i 1973, og stod derefter igen tom i en lang årrække indtil 1996.

I anledning af Kulturbyåret 1996 mente man at nu var tiden endelig inde til at åbne dørene til Lille Mølle og vise dette stykke kulturhistorie frem. Hjemmet stod stadig, og frakken og hatten hang på knagen ganske som før. Det blev en succes, og mange var interesserede i at se et særligt hjem i ganske særlige omgivelser. I den anledning åbnede vi en lille sommercafé foråret 1997, og navngav den Bastionen+Løven, vi serverede en god kop kaffe og hjemmebagt kage eller en god frokost, under de store træer i haven, - eller indendøre i de smukke gamle saloner. Inden vi fik set os om, ville alle cafe´gæsterne gerne have hvid dug og kandelaber på bordet - og insisterede på at få varm aftensmad i de romantiske omgivelser, - og sådan blev det. I dag bliver der lavet dansk inspireret gourmet mad, både til frokost og til aften. Gamle traditioner er taget op og sat sammen på nye og spændende måder. Vores ambition er et enkelt og ærligt køkken, der følger sæsonen, og hvor de gode råvarer kommer til deres ret, - uden omsvøb

:::STOVIN::: sagde ...

Kaffekarakter
Kaffen - 4
Stedet - 5
Serveringen - 2 (der var ingen)

Samlet - 11